April måneds vin i Bizon

Francesco Guccione “T” Trebbiano 2014

Francesco Guccione Trebbiano 2014

Vi skal en tur til Sicilien og drikke hvidvin.

Francesco Guccione kommer fra en familie, der tidligere gjorde sig mest bemærket ved størrelsen af deres landbrug (som handlede om at dyrke korn). I dag bliver der dyrket vin på omkring 10 hektar vinmarker på bakkerne syd for Palermo. Vingården er økologisk certificeret, og Francesco dyrker desuden sine marker biodynamisk. Vinificeringen sker som regel uden filtrering, og kun en smule svovl er involveret. Vinene er – så vidt jeg kan læse mig til – kendetegnet ved at variere voldsomt fra år til år. Lige som det skal være!

Trebbiano er vel ikke ligefrem kendt for at afstedkomme de mest komplekse vine. Den er heller ikke rigtig kendt for at bo på Sicilien. Ikke desto mindre mener jeg, at Francescos Gucciones sicilianske trebbiano har både en dybde og velsmag, som rækker langt ud over disse overfladiske forventninger. Så vidt jeg er orienteret, har vinen ligget et par dage på skallerne og er lagret nogle måneder på store brugte fade.

Hvis du sætter mad til denne flaske, så hav lige i baghovedet, at vinen er relativ syrefattig. Til gengæld er der masser af dybde og struktur til dine gastronomiske udskejelser. Du kan også bare starte på terrassen og evt. gemme resterne på køl natten over.

Vinen er købt hos ViniKultur og kan sandsynligvis erhverves hos Manfreds i Jægersborggade.

Marts måneds vin i Bizon

Antoine Sanzay “La Haye Dampierre” 2015

Antoine Sanzay La Haye Dampierre 2015

Vi bliver i Loire, men denne gang skal vi have rødvin. Fra Antoine Sanzay i Saumur. Som nogle måske allerede har gættet, så er vinen lavet på cabernet franc. Sådan noget er vi mange, der rigtig godt kan lide. Lækker solbæragtig frugt i en grøn og grenet stil. Ja, ligesom at tygge i et blad fra en solbærbusk. For nogle kan det måske blive lige stramt nok, men så er det godt, at Antoine Sanzay laver noget af det bedste cabernet franc, jeg kender, og at vejret i 2015 var på den varme side. Resultatet er i hvert fald værd at dele med jer, kære bizonister!

Vil du vide mere om Antoine Sanzay og hans vine, må du lige cykle ud til Vin de Table på Frederikssundsvej, hvor Christopher eller Espen kan fortælle dig en masse. Her kan du også købe vinen. Sidst jeg kiggede kostede den 225 kroner.

Og nej, det er ikke langt fra de 200, du har givet. Årsagen skal findes i en kombination af to ting: Christopher Melins fine prissætning og lidt underskud på budgettet efter februar måneds chenin-udskejelser.

Santé!

Februar måneds vin Bizon

Fra og med denne måned (som i skrivende stund for længst er overstået), er jeg begyndt at skrue ned for antallet af vine i Bizon. Vi ender der, hvor vi startede. Nemlig ved det gode gamle koncept: 200 kr. = én flaske vin.

Eller faktisk var der et problem i denne måned…

Februar-vinen, som er købt direkte på hos vingården, kostede mig en pæn bid mere end 200 kroner flasken. Jeg synes bare ikke, det ville være fair for den flaske ikke at blive drukket af Bizon. Og så kan man vel låne lidt fra fremtidige flasker, tænker jeg.


Clos de l’Èlu “Ephata” 2014

Close de l'Èlu Ephata 2014

Clos de l’Èlu er en af mine egne Vinhacker-vine. Jeg er fuldstændig pjattet med Thomas Carsin, og de vine han præsterer. Hans 20 hektar (ja, det er en af de store) ligger omkring den lille by St. Aubin de Luigne i Anjou (Loire), hvor han primært dyrker chenin og cabernet franc, men også sauvignon, gamay, grolleau og pineau d’aunis. Gården er økologisk certificeret og arbejder desuden biodynamisk. Svovl bliver brugt i små mængder under vinificeringen, men ikke ved flaskning. Thomas er en solidt uddannet type og har tidligere arbejdet som konsulent i Champagne og Provence. Renlighed er i højsædet, og trods den høje grad af naturlighed i hans arbejde, frygter man aldrig for graverende fejl i vinene. Siden 2008 har han lavet vin under eget navn sammen med sin søde hustru Charlotte, seriøse og sympatiske Damien samt nogle skiftende og meget heldige praktikanter. Ja, jeg er superfan.

Ephata er lavet på den bedste chenin domænet kan mønstre. Den er lagret i amphora. Den smager fantastisk i dag. Om 5-10 år er den sgu nok også ret sjovt!

Jeg har et meget begrænset antal flasker tilbage, som jeg sælger til 325 kroner.


Nå ja,

Jeg har også købt en hvidvin til dem, der har indbetalt 125 kroner til den slags.

Vinen er en riesling fra Peter Jakob Kühn i Rheingau. Den hedder “Rheinschiefer”, er fra fantastiske 2015 og købt hos Melin Vin. Det er tørt, friskt og dejlig eksotisk. Jeg har længe været fan af Kühn, og den følelse har ikke aftaget efter denne flaske.

Januar måneds vine i Bizon

Jeg har været på et eksotisk besøg hos lieu-dit ude i Kastrup.

Jeg snuppede fire vine med, og dermed fik jeg slået en lille håndfuld fluer med et smæk for vores skilling. Vi skal drikke australsk, spansk, fransk og fransk igen. Alt efter hvilke vine man betaler til naturligvis.

Og så sagde jeg vist til nogen, at Bizon ikke bliver en decideret naturvinsklub. Indtil videre har jeg løjet. Og det bliver jeg sikkert ved med. Men så længe vinene smager godt… (og det gør de!)

Her kommer januar måneds fire vine.


[Bizon Classic // 200 kr.]

Jauma ‘Like Raindrops’ Grenache 2015

Jauma Like Raindrops... Grenache 2015

I McLaren Vale dyrker Fiona Wood vindruer efter økologiske forskrifter og uden brug af kunstvanding. James Erskine laver vinen, og han arbejder efter mindst lige så ædle principper i kælderen. ‘Like Raindrops’ er lavet på 100% grenache fra tre forskellige af Fionas marker. Frugten fra to af markerne er gæret i hele klaser, mens druerne fra den sidste er gæret alene uden stilke. Det hele ligger uforstyrret under hele gæringen og derefter presses juicen over i smagsneutrale fade, hvor de ligger i 11 måneder.

Resultatet er en grenache-frugt, der er noget så ren og smuk og smooth… oh yes!

Du kan læse mere om Jauma hos lieu-dit.

Besøg Jaumas hjemmeside her.


[God rødvin // 100 kr.]

Envínate ‘Albahra’ 2015

Envínate Albahra 2015

Envínate er resultatet af et samarbejde mellem fire vinmagere, som mødte hinanden under deres ønologi-studier i Alicante. Sammen finder de vinmarker fra de mest ufremkommelige og obskure hjørner af Spanien, og laver vin ud af herlighederne.

Denne vin hedder ‘Albahra’ og den stammer fra Almansa i den sydøstlige del af landet. Vinen er lavet på en drue, der hedder garnacha tintonera. Det er også den drue, som går under navnet Alicante Bouschet andre steder i verden, og den er karakteriseret ved sit røde frugtkød og nogle meget mørke vine. Vinen har ligget 11 måneder på fad, men at dømme ud fra frugtens gennemslagskraft i næsen, må det være nogle store gamle fade, her er tale om.

Et stykke rødt kød vil virke godt her. Og smid du bare en håndfuld peber ovenpå den bøf…

Læs mere om Envínate hos lieu-dit.


[Bedre rødvin // 150 kr.]

Domaine Léonine ‘Les Petites Mains’ 2013

Domaine Léonine Les P'tites Mains 2013

Så skal vi til Roussillon. Dernede synes de, at carignan bare er bomben. Det er resten af verden bestemt ikke altid enige i, så dem der laver vin til massemarkeder, gider den ikke rigtig. Stéphane Morin og hans Domaine Léonine råder over et lille stykke mark på bare 0,7 hektar, hvor carignan-stokkene er et sted mellem 25 og 115 år gamle. Alderen er en vigtig faktor, men det er en nænsomt behandling af planterne også (hvilket selvfølgelig hænger sammen med stokkenes alder). Stéphane er heldigvis nænsom både i mark og kælder.

‘Les Petites Mains’ udtrykker sig på en måde, som mange mennesker forbinder med naturlige vine. Den er nemlig lavet med den såkaldte macération carbonique, som giver vinen en særlig saftighed og en heftig aromatisk frugtighed. Nogle vil mene, at stilen opnås på bekostning af terroir i vinen. Jeg vil give disse mennesker ret, men til gengæld smager det bare vildt lækkert!

Sluk tørsten en tirsdag eftermiddag, hiv vinen frem til det familiefrokostbordet eller lad den erstatte din næste sangria. Bare husk at drikke den, inden den mister pusten og udsæt den ikke for unødig meget luft.

Læs mere om Domaine Léonine hos lieu-dit.

Se mere på Domaine Léonines hjemmeside.


[Dejlig hvidvin // 125 kr.]

Domaine Rietsch ‘Entre Chien et Loup’ Auxerrois 2015

Domaine Rietsch Entre Chien et Loup 2015

‘Liflig’ er altid ordet, der popper op, når jeg tænker på Alsace-vin. “Entre Chien et Loup” (oversat “mellem hund og ulv” = “tusmørke”) er sgu også ret så liflig. Tilbageholdende på frugten ,en anelse reduktiv nej lad os klade det mineralsk, flintet og frisk. Ren og fin og vældig interessant. Jeg importerer selv vin fra Vézelay tæt på Chablis, og stilen her er ikke langt fra denne. Lieu-dit-Kenneth var heller ikke sen til at sammenligne stilen med chardonnay (uden fad).

Domaine Rietsch bor i kommunen Mittelbergheim, men mere vil jeg ikke sige om Alsace og terroir. Det er jeg simpelthen ikke klog nok til. Tjek i stedet nedenstående links. Men jeg vil da gerne forsøge at forvirre dig lidt med nogle info om Alsace-druen auxerrois. Det viser sig nemlig, at man gerne må skrive pinot blanc på sine Alsace-etiketter, selvom vinen er lavet på auxerrois (og selvom det ikke er den samme drue). Spøjst! Auxerrois bliver også brugt som synonym til pinot gris, og for at det ikke skal være løgn, er auxerrois også synonym for malbec i Cahors. Forvirret? Det var så lidt!

Læs mere om Domaine Rietsch hos lieu-dit eller besøg Rietschs egen hjemmeside.


Smid endelig en kommentar, når du har smagt på sagerne.

December måneds vine i Bizon

Det gik lidt stærkt med at overtage klubben her, og pludselig var vi tæt på jul. Men nu har jeg fundet nogle vine, jeg synes er dejlige. Jeg håber, I vil synes det samme.

Vi skal til Bourgogne, Rhône, Rhône igen og Grækenland.

Jeg smider nogle links ind på de respektive vine, så man evt. kan bestille flere hos importøren. Alle dem jeg har samarbejdet med denne gang, bor lige rundt om hjørnet fra Strandgade, så man kan sikkert bede om at få vinene leveret hos mig, hvis man spørger pænt. Som en test kan vi også prøve, at man kan bestille flere flasker gennem mig. Giv mig blot din bestilling inden 15. januar, så kigger jeg på det.

Husk: Hvis jeg køber ind til en lidt lavere pris end forventet, overføres der bare til næste måneds vin. Det skal ikke være prisen, der bestemmer, hvad vi skal drikke, tænker jeg.

Her kommer december måneds fire vine.


[Bizon Classic // 200 kr.]

Didier Monchovet Savigny-les-Beaune 2014

didier-monchovet-savigny-les-beaune-2014

Jeg har ikke gået så meget op i vinene fra Bourgogne, som da jeg indledte min vinkarriere på Bibendum. Jeg husker, at vi ved flere lejligheder diskuterede ung bourgogne vs. gammel bourgogne. Jeg var (og er stadig) virkelig tiltrukket af de unge sprøde udgaver, og jeg bliver særlig glad, hvis det er let, frugtigt og på den feminine side.

Så det er naturligvis præcis, hvad jeg har fundet til jer.

Didier Monchovets marker ligger i Beaune, og den gamle hippie er en af Bourgognes mange biodynamikere. Til forskel fra de fleste af hans kollegaer har han bare været det siden midten af firserne. I kælderen sker der ikke så meget. Dvs. ingen kultiveret gær eller enzymer. Heller ingen filtrering, og bare en lille sjat svovldioxid. Fadene er store og gamle. Det er med andre ord frugten, der er i højsædet her.

Husk lige at give vinen en time eller to i det fri. Og drik den for guds skyld ikke for varm. Men det ved du jo godt.

Vinen er købt af Frederik Trebbien, som har vinimporten Grapewise. I hans Grapeshop kan du købe vinen til 260 kroner (v/6 stk.).

Besøg Didier Monchovets hjemmeside.


[God rødvin // 100 kr.]

Clos des Mourres “NoVice” 2015

clos-des-mourres-novice-2015

Denne her importerer jeg selv. Vinen har ikke været ude på email-listen, men det kommer den i begyndelsen af det nye år. I oktober besøgte jeg Ingrid og Jean-Philippe i deres hjem lidt udenfor byen Vaison la Romaine. Her har de ti hektar vinmarker, mens de sidste fem hektar ligger i nærheden af Cairanne. Siger det dig ikke lige noget, så kan jeg fortælle, at vi er i Rhône sådan ca. 30 km nord for Gigondas. Clos des Mourres dyrker deres marker biodynamisk, og udover de obligatoriske grenache, syrah, mourvédre er deres marker tilplantet med Clairette, bourboulenc, aubun, cinsault, caladoc, carignan og… tempranillo (yes, that’s right – tempranillo)

NoVice er et godt gammelt GSM-blend, det er saftigt og levende, men også med et fint lille tanningreb. Vinen her er i øvrigt fra marker omkring gården i Vaison la Romaine, som parret i 2012 købte af Ingrids familie.

Vi har med en ung, lavt svovlet og meget frugtdreven vin at gøre, som skal drikkes indenfor et par timer. Særligt hvis du (som jeg) har en lavt tolerance for “mus” (den der kornede eftersmag nogle vine får). Men ikke desto mindre smager vinen skønt de første par timer. Mere behøver du bestemt heller ikke, for at ondulere fætteren her.

Vinen bliver som sagt sat til salg hos Vinhacker i begyndelsen af 2017. Til omkring samme pris, altså ca. 100 kr. Så det er sådan en slags forpremiere.

Besøg Clos des Mourres’ hjemmeside.


[Bedre rødvin // 150 kr.]

Domaine Rouge-Bleu “Mistral” 2013

domaine-rouge-bleu-mistral-2013

Endnu et Rhône-hus og endnu et biodynamisk dyrkende par, som jeg selv besøgte i efteråret. Caroline er australier og har været hele vejen rundt omkring vinproduktion i både Australien og Frankrig. Thomas er franskmand men har arbejdet med vin i England i 12 år. I dag laver de så vin fra deres 8,5 hektar i området Sainte-Cécile-Les-Vignes, som også er navnet på en lille by få kilometer fra Cairanne. Vi er i cooperativ-land, og området er (i følge Thomas) den største leverandør til generisk Côtes du Rhône Village-vin. Men her har vi altså at gøre med alt andet end kedelig masseproduktion.

Vinen her er også et GSM-blend, men bare med et lille skud rousanne på toppen. Det er en vin, der skal luftes lidt igennem, og så fungerer den altså bedst som ledsager til noget mad af en vis smagsmæssig intensitet. Fx vildt, lam eller svamperisotto.

Vinen er købt hos min (næsten) nabo Stride Strømme.

Se mere på Domaine Rouge-Bleus hjemmeside.


[Dejlig hvidvin // 125 kr.]

Tetramythos Muscat Sec Blanc Nature 2014

tetramythos-muscat-sec-blanc-nature-2014

Tetramythos laver vin i vinområdet Patras i den nordlige del af halvøen Péloponnèse. Nu er jeg nok en af de eneste danskere, der aldrig har sat mine fødder på græsk jord, og jeg måtte da også google lidt for at finde ud af, hvor i landet vi var henne. Så jeg tror faktisk, det er bedst, hvis jeg holder mig fra at forsøge at lære nogen noget som helst om Grækenland.

Men én ting ved jeg, og det er, at græsk vin er på vej ind på den internationale scene med hastige skridt. Maria fra Oinofilia bød mig på et glas af denne her tørre muscat, og jeg var solgt på stedet. Den flaske jeg tog med hjem til endelig test blev sat sammen med en kylling/karry-ret med en tilhørende salat, der blandt andet indeholdte chili, koriander og en olie-eddike-dressing. Det fungerede smukt. Vinen står stadig i mit køleskab her 5 dage efter, og den smager stadig godt.

Besøg Tetramythos’ hjemmeside.

Køb vinen hos Oinofilia lige her.


Smid endelig en kommentar, når du har smagt på sagerne.

Gammel okse på nye flasker

Hej allesammen,

Joachim her!

Hvilken ære det er at tage stafetten videre. Lad mig lige kort fortælle, hvorfor jeg har valgt at overtage (hvis man kan sige det) Bizon.

Jeg har selv været medlem af Bizon i adskillige år, og den månedlige flaske er virkelig noget, jeg har set frem til hver gang. At man så også kunne få lov til at sige hej til først Rasmus og sidenhen Magnus og Emil, var bare en bonus. Smagningerne har også været dejlige. Jeg husker specielt Rasmus’ powerpoint-oplæg om vin i træ og træ i vin. Og så selvfølgelig da jeg gættede Vinsvins “Adonis” til blindsmagningen. Good times!

Som nogle af jer ved, importerer jeg nu også selv vin under navnet Vinhacker. Det er skide sjovt, men det er faktisk også grunden til, at jeg ikke umiddelbart sprang til, da muligheden opstod for at involvere mig i Bizon. Jeg bruger en masse tid og energi på at gøre vin til min levevej, og jeg har lært af erfaring, at man skal passe lidt på med at kaste sig over for mange projekter, hvis man vil bevare en vis fokus på sit primære arbejde.

Derfor er det for mig helt essentielt, at mit arbejde med Bizon falder under “mit primære arbejde”. Det betyder jo så ikke overraskende, at jeg gerne ser nogle penge flyde min vej. Men hvordan hænger det sammen med at passe en privat vinklub? Ikke særlig godt. Indrømmet! Og netop derfor har jeg også valgt, at min version af Bizon skal være en forretning og ikke en decideret vinklub.

Men…

Der er jo en grund til, at så mange af os har været medlem af Bizon i så mange år. Konceptet holder simpelthen bare hele vejen. Og jeg ser heldigvis ingen grund til at ændre på de grundlæggende principper, selvom der nu står et cvr-nummer i passet. I kraft af min mit vinhackeri herned fra Strandgade har jeg alle muligheder for at føre idéen videre. Dvs. lagerplads, åbningstider, kontakt til vinimporterende kollegaer, glæden ved at formidle og naturligvis status’en som vinimportør. Der kan tilføjes flere ting. og det bliver der også.

Så alt forbliver i praksis som det er.

Mit eget publikum (Vinhackers email-liste på pt. omkring 900 læsere) har efterspurgt abonnementsordninger. Jeg har indtil nu afvist det. Igen fordi jeg ønsker at bevare et vist fokus i min forretning. Men med Bizon ser jeg nu en mulighed, da idéen med klubben jo netop er at man abonnerer på månedlig vin. Så mens jeg kører den oprindelige idé videre som non-profit, vil jeg bygge flere muligheder på, som vil være af mere kommerciel karakter. Dog stadig med omtrent den samme prispolitik, som jeg benytter mig af som Vinhacker. Det vil sige aldeles rimelige priser (ja, det kan jeg sagtens sige… og hermed gjort!).

Denne udvidelse vil jeg forsyne med alle de services, jeg finder nødvendigt for folk, der bare vil have noget god vin på en nem måde og uden at skulle tage stilling til så meget. Alt det her kan I følge med i løbende. Og så håber jeg da, at nogle af jer er friske på at udvide tilførslen af Bizon-vine.

Lad mig vide, hvis I har spørgsmål.

Indtil videre kører vi videre helt minimalistisk, ligesom vi allesammen heldigvis er vant til 🙂

Tak!

Joachim