By Published On: august 30, 2019

Har du mobiltrafik på din hjemmeside – og bruger du penge på markedsføring? Så bør du nok læse dette indlæg, hvis du ikke allerede er helt opdateret på ITP, og hvad det betyder for din markedsføring.

Hvad er ITP – og hvad betyder det for din forretning?

ITP står for Intelligent Tracking Prevention. Det er en teknik, der er indført af Apple, for at beskytte brugerne mod udnyttelse af deres persondata ved udveksling af 3. parts cookies.

ITP er en del af browserne Safari og Firefox i de seneste opdateringer. ITP tillader kun, at 3. parts cookies gemmes i 24 timer.

Med andre ord: Information om eksempelvis trafikkilde eller hvilken kampagne brugeren klikkede på gemmes kun i 24 timer. Hvis brugeren først gennemfører et køb efter 38 timer vil information om den indledende trafikkilde være tabt.

I stedet vil salget blive tilskrevet enten direkte trafik – eller den trafikkilde, der ledte til salget.

Et praktisk eksempel – køb inden for 24 timer :

  • Time 0: Brugeren klikker på en Google Ads-annonce, der leder ind til din hjemmeside. Hun kikker på dine produkter, men gennemfører ikke et køb, fordi hun bliver forstyrret.
  • Time 2: Brugeren vender tilbage til sin mobil, og åbner Facebook. Her ser hun din remarketingannonce med det produkt, som hun tidligere var ved at købe. Nu er hun klar til at købe, klikker ind på din shop, og gennemfører købet.

I ovenstående eksempel vil Google Ads være en del af kunderejsen, hvis du kigger i Analytics. Alle er glade, og vi kan tage beslutninger på oplyst grundlag.

Et andet praktisk eksempel – køb efter 24 timer:

  • Time 0: Brugeren klikker på en Google Ads-annonce, der leder ind til din hjemmeside. Hun kikker på dine produkter, men gennemfører ikke et køb, fordi hun bliver forstyrret.
  • Time 24: ITP sørger for, at Google Analytics-cookien, der gemmer information om trafikkilden, slettes i brugerens browser.
  • Time 36: Brugeren kommer i tanke om trøjen, som hun var ved at købe. Heldigvis kan hun huske din shop, og klikker sig ind – finder trøjen og køber.

I eksempel 2 kan Google Analytics ikke se, at kunden oprindeligt kom fra Google Ads. Derfor tilskrives købet Direkte Trafik – direct / (none).

I praksis betyder det, at Google Ads ser mindre effektive ud, end de i virkeligheden er. Måske tager vi så beslutning om ikke at byde så højt på det pågældende søgeord, eller Google skruer ned for buddet, hvis vi bruger automatisk budgivning.

Resultat: Vi mister omsætning og vækst, fordi vi tager beslutninger på forkert grundlag.

Et tredje praktisk eksempel, køb efter 24 timer:

  • Time 0: Brugeren klikker på en Google Ads annonce, der leder ind til din hjemmeside. Hun kikker på dine produkter, men gennemfører ikke et køb, fordi hun bliver forstyrret. Til gengæld har hun nået at tilmelde sig dit nyhedsbrev, fordi du havde timet en pop-up, og tilbød en gulerod for tilmeldingen.
  • Time 24: ITP sørger for, at Google Analytics-cookien, der gemmer information om trafikkilden, slettes i brugerens browser.
  • Time 36: Brugeren, der har tilmeldt sig dit nyhedsbrev, får et nyhedsbrev fra din shop, da du har sat et automatisk flow up, som sender hilsner ud til alle nye abonnenter. Hun bliver mindet om dit shop, klikker ind, og gennemfører et køb.

I ovenstående eksempel vil salget blive tilskrevet dit nyhedsbrev i Google Analytics, selvom du aldrig ville have fået ordren, hvis du ikke havde markedsført shoppen i Google Ads først.

Igen er der risiko for, at du tager en beslutning på forkert grundlag og måske nedprioriterer de trafikkilder, der koster penge – “For nyhedsbrevet er jo meget mere effektivt”.

Kan jeg se, om jeg har et problem?

Hvis dine brugere skal bruge længere tid end 24 timer, når de beslutter sig, vil du være ramt af problemet.

ITP er pt. kun indført i Safari- og Firefox-browsere. I praksis er det i Danmark primært mobilbrugere. For mange shops kan mobilbrugerne udgøre over 50%, så det er en stor del af brugerne, der potentielt kan forstyrre dine data og dine muligheder for at træffe de rigtige beslutninger.

Løsningen: Brug 1. parts-cookies

De tidligere versioner af ITP har Google og Facebook forholdsvis hurtigt lavet workarounds til. Det lader ikke til at blive tilfældet med ITP 2.2.

Derfor er løsningen, at gemme informationer i 1. parts-cookies, der ikke begrænses af ITP.

Der findes forskellige løsninger til dette på nettet. Hos BIZON anvender vi Cookiesaver.io, der godt nok er en betalt løsning, men som forholdsvis nemt kan opsættes. Du kan læse mere om løsningen her: Cookiesaver.io

Opsætning af Cookiesaver er forholdsvis simpelt. Det meste kan du muligvis klare selv:

  • Indsætning af script på hjemmesiden
  • Indsætning af script i Google Tag Manager
  • Opsætning af CNAME record i din hjemmesides DNS-indstillinger.

Endelig skal de cookies, der skal gemmes i cookiesaver, også identificeres og indsættes i scriptet.

Skal du have hjælp til opsætning?

Vil du lære Google Ads og SEO?

Vi deler gerne ud af vores viden. Tag lige og hop med på nyhedsbrevet her, så er du altid opdateret 👇

Ting du ikke bliver hvis du tilmelder dig: Dummere.