Efter de østrigske og franske datatilsyn tidligere erklærede Google Analytics ulovligt, har de fleste marketers i Danmark holdt vejret, mens vi har ventet på et udspil fra Datatilsynet.
Det udspil kom den 21. september 2022: Ifølge Datatilsynet kan man ikke lovligt bruge Google Analytics i EU, hvis man ikke foretager ændringer af opsætningen.
For langt de fleste er Google Analytics et uundværligt værktøj, som er svært at erstatte. Hele problemet med Google Analytics er GDPR: De europæiske myndigheder tillader ikke at vores personlige data sendes over atlanten til USA, hvor der ikke er kontrol med, hvem der kan have adgang til dem.
Datatilsynets alternativer
Datatilsynet foreslår to muligheder, begge lige besværlige:
1: Skift til et alternativt værktøj: At skifte til et alternativt værktøj ligger ikke lige for. Google Analytics er så integreret en del af de fleste systemer, så at skifte til et andet analyseværktøj er ikke en nem løsning. Der skal laves integrationer til eksempelvis Google Ads, dashboards, opsættes nye rapporter og uddannes medarbejdere.
2: Lovliggør Google Analytics: Datatilsynet henviser til de franske myndigheders vejledning. Her foreslås, at man kan lovliggøre Google Analytics ved at anvende en proxy. I praksis er det serverside tracking. Det gør en del allerede, men mange baserer løsningen på Google’s cloudservere, så det vil for disse brugere også kræve ændringer. Derudover kræver en lovliggørelse pseudoanonymisering; det betyder at man fjerner variabler, som vurderes til at være GDPR-følsomme. Eksempler på dette kan være:
1: IP-adresser, bruges eksempelvis til at stedfæste brugeren (geografi)
2: Bruger-id‘er
3: Referrers. Hvor kom trafikken fra? Eksempelvis søgemaskiner, sociale medier eller andre hjemmesider.
4: Tracking parametre. Det er eksempelvis Analytics egne UTM-parametre, som vi bruger til kampagnesporing.
5: Alt data der kan bruges til at danne et fingerprint – Eksempelvis user-agents eller data om browsere og teknologi.
I mine øjne er det ikke realistisk for de fleste hverken at skifte til et alternativt værktøj – eller at lovliggøre Google Analytics.
Hvad gør vi så?
EU kommisionen forhandler en aftale med USA om etablering af et Trans-Atlantic Data Privacy Framework (TADPF). Formålet er at facilitere dataoverførsel mellem USA og EU, således at GDPR overholdes.
Det forventes at der tidligst kan ligge en aftale i slutningen af 2022. En sådan aftale ville kunne betyde at Google Analytics igen overholder bestemmelser for GDPR – og dermed vil være lovligt at anvende i EU.
Nyttige links:
Vil du lære Google Ads og SEO?
Vi deler gerne ud af vores viden. Tag lige og hop med på nyhedsbrevet her, så er du altid opdateret 👇
Ting du ikke bliver hvis du tilmelder dig: Dummere.