Hvad er CRO? CRO er et vigtigt aspekt af online markedsføring, der hjælper virksomheder med at forbedre deres konverteringsrater. Conversion rate optimization (CRO) er den systematiske proces til forbedring af et websteds ydeevne med det formål at konvertere flere besøgende til kunder eller leads . CRO kaldes også konverteringsoptimering på dansk. Det indebærer test og eksperimenter for at identificere, hvilke elementer på et websted der er mest effektive til at overtale de besøgende til at foretage den ønskede handling og derefter foretage ændringer for at forbedre konverteringsraten CRO kan bruges til at forbedre enhver form for websted eller online markedsføringskampagne med det formål at generere flere leads eller salg fra det eksisterende trafikniveau Nogle almindelige teknikker, der anvendes i CRO, omfatter A/B-test, landing optimering af sider og test af brugeroplevelsen. Gode ideer til ting du kan splitteste Her er nogle ideer til ting, du kan teste i split-test for at forbedre din konverteringsrate: Overskrifter Underoverskrifter Opfordringer til handling, call to actions Billeder Videoer Layout Farveskema Skrifttyper Sociale signaler (udtalelser, anmeldelser osv.) Prisfastsættelse Start med de største ændringer Når det drejer sig om konverteringsoptimering, er det vigtigt at vælge elementer, der giver betydelige ændringer. Det skyldes, at du vil sikre dig, at du har den størst mulige indvirkning på din konverteringsrate. Ved at teste og justere mindre elementer på dit websted ser du måske ikke de resultater, du leder efter. Der skal simpelthen for mange besøg til - eller der går alt for lang tid inden du får valide resultater. Det er derfor vigtigt at fokusere på ændringer, der vil have en stor indvirkning på din konverteringsrate. På den måde kan du se reelle forbedringer af dit websteds ydeevne. Statistisk signifikans Statistisk signifikans er et mål for, hvor sandsynligt det er, at et resultat er tilfældigt opstået. Med andre ord er det en måde at afgøre, om resultaterne af en test skyldes tilfældigheder, eller om de faktisk skyldes den ændring, du har foretaget på dit websted. For at beregne statistisk signifikans bruger man noget, der kaldes en "p-værdi". P-værdien fortæller dig sandsynligheden for, at resultaterne af din test er opstået ved en tilfældighed. Hvis p-værdien er under en vis tærskel (normalt 5 %), kan du sige, at resultaterne er statistisk signifikante, og at den ændring, du har foretaget, har haft en reel indvirkning på din konverteringsrate. Hvorfor er CRO vigtigt? Hovedformålet med ethvert virksomhedswebsted er at generere leads eller salg fra onlinetrafikken. Mange websites formår imidlertid ikke at konvertere en tilstrækkelig høj procentdel af deres besøgende til kunder eller leads. Det er her, CRO kommer ind i billedet. Ved konstant at teste og justere forskellige elementer på dit websted, kan du gradvist øge din konverteringsrate og få mere salg eller flere leads fra det samme trafikniveau. Med andre ord hjælper CRO dig med at få mere for pengene fra dine online markedsføringsindsatser. Hvilke værktøjer findes der til konverteringsoptimering? Der findes mange værktøjer til optimering af konvertering. Nogle af de mere populære er HubSpot, Unbounce, Lucky Orange, Hotjar, Crazy Egg, Google Pagespeed, Google Analytics, Sniply, Optimizely og Google Optimize. Hvert af disse værktøjer tilbyder forskellige funktioner og fordele, der kan hjælpe dig med at forbedre din konverteringsrate. Det er vigtigt at vælge det rigtige værktøj til dine specifikke behov. Ellers får du måske ikke de resultater, du ønsker.

[fusion_builder_container type="flex" hundred_percent="no" equal_height_columns="no" hide_on_mobile="small-visibility,medium-visibility,large-visibility" background_position="center center" background_repeat="no-repeat" fade="no" background_parallax="none" parallax_speed="0.3" video_aspect_ratio="16:9" video_loop="yes" video_mute="yes" border_style="solid"][fusion_builder_row][fusion_builder_column type="1_1" type="1_1" background_position="left top" border_style="solid" border_position="all" spacing="yes" background_repeat="no-repeat" margin_top="0px" margin_bottom="0px" animation_speed="0.3" animation_direction="left" hide_on_mobile="small-visibility,medium-visibility,large-visibility" center_content="no" last="no" hover_type="none" min_height="" link=""][fusion_text] Google Trends er et online søgeværktøj, der giver brugeren mulighed for at se, hvor ofte bestemte søgeord, emner og sætninger er blevet søgt i en bestemt periode Prøv Google Trends her Google Trends fungerer ved at analysere en del af Google-søgningerne for at beregne, hvor mange søgninger der er foretaget på de indtastede termer i forhold til det samlede antal søgninger på Google i samme periode. Selv om dataene fra Google Trends opdateres dagligt, er der en ansvarsfraskrivelse om, at dataene kan "indeholde unøjagtigheder af en række årsager, herunder problemer med dataudtagning og en række tilnærmelser" På trods af disse potentielle unøjagtigheder kan Google Trends være et nyttigt værktøj til forskningsformål, da det giver værdifuld indsigt i, hvad folk søger efter online. Derudover kan Google Trends bruges til at spore ændringer i søgepopularitet over tid og sammenligne søgemængden for forskellige termer. Herover kan du se udviklingen i søgninger efter "blækpatroner" over tid. Søgeordet har mistet mere end 75% af sin volumen siden 2004. Det kan være vigtig viden, når du skal vurdere potentialet for et produkt eller et forretningsområde. Vælg de rigtige søgeord. Google Trends er en fantastisk måde at finde ud af, hvilke søgeord der er populære, og hvor ofte de bliver søgt. Det kan være nyttigt, når du skal vælge de rigtige søgeord til dit websteds SEO eller din blog. Hvis du vil bruge Google Trends, skal du blot indtaste et søgeord i søgefeltet og vælge det land, du vil se resultater for. Resultaterne vil vise dig, hvordan hvor ofte der er blevet søgt efter søgeordet over tid. Du kan bruge resultaterne af din søgning til at hjælpe dig med at beslutte, hvilke søgeord du skal bruge på dit websted eller din blog. Hvis et søgeord er populært og ofte søges efter, kan det være værd at målrette dette søgeord på dit websted. Google Trends kan være et nyttigt værktøj, når du planlægger din SEO strategi. Ved at forstå, hvilke søgeord der er populære, kan du vælge de rigtige søgeord til dit websted eller din blog og forbedre dine chancer for at placere dig godt i søgemaskinerne. Du kan selv teste Google Trends her . [/fusion_text][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]

CPA betyder Cost Per Acquisition - eller Cost Per Action. CPA kan bedst oversættes til pris pr. anskaffelse . Med anskaffelse menes i marketinghenseende konverteringer, eksempelvis et salg, et tilsagn til at du må sende en kunde emails, eller et lead i form af et telefonnummer eller lignende. CPA er en type prismodel, der henviser til det beløb, som en annoncør betaler for hvert konverteret lead. Med andre ord er CPA det beløb, du betaler for hvert salg, der genereres fra en annonce. Der findes to hovedtyper af CPA: 1. Flat-Rate CPA 2. CPA i procent af salget Fast CPA er den mest almindelige form for CPA, og det betyder ganske enkelt, at du betaler et fast beløb for hvert konverteret lead. Hvis din faste sats f.eks. er 200 kroner pr. salg, så betaler du 200 kroner for hvert lead, der resulterer i et salg. CPA som en procentdel af salget er mindre udbredt, men det er grundlæggende, at du betaler en vis procentdel af det samlede salgsbeløb for hvert konverteret lead. Så hvis din CPA-procentdel er 5 %, betaler du altså 10 kr for et salg på 200 kr (5 % af 200 kr) Hvad kan man bruge CPA til? CPA kan bruges til en række forskellige formål, men det er mest almindeligt anvendt som enten en marketing- eller salgsmåling Når det gælder markedsføring, kan CPA bruges til at måle en annoncekampagnes succes i forhold til, hvor meget det koster at generere hvert salg. Det er nyttigt, fordi det giver dig mulighed for at sammenligne Hvad kan man bruge CPA til? Hele formålet med at måle på CPA er, at du kan se hvilke kanaler eller markedsføringstiltag der er de mest lønsomme. Du kan eksempelvis bruge tallet til at se, om det overhovedet kan betale sig at annoncere. Hvis du eksempelvis ved, at du i gennemsnit tjener 50 kr årligt på nyhedsbrevsmodtager, ved du at du ikke skal gå over dette beløb når du annoncerer for at få flere modtagere på dit nyhedsbrev. Hvordan beregner man CPA? Beregningen af CPA er ret simpel: Pris for annoncering / antal konverteringer. Hvis du eksempelvis har brugt 5.000 kr på en Facebook kampagne, og den har givet dig 25 modtagere på nyhedsbrevet, vil din CPA være 5000/50 = 100 kr. Om det beløb så er for højt eller for lavt er op til dig at vurdere. Hvis du ved at du omsætter for 500 kr årligt pr. nyhedsbrevsmodtager vil det være en meget fin CPA. Omvendt, hvis du ikke har nogen særlig omsætning på nyhedsbrevet skal du overveje, om det kan betale sig at annoncere for flere modtagere. Det kan også være, at du skal kigge ind i effektiviteten på din email marketing . Hvor finder jeg CPA? Typisk kan du aflæse cost per acquisition direkte i annonceværktøjet, uanset om du bruger Google Ads, Google Analytics eller Facebook Ads editor til rapportering. Cost pr. acquisition er det samme som pris pr. konvertering. Husk at en CPA ikke fortæller noget i sig selv. Det er dig, der skal oversætte den til en metric, som du kan bruge i dit arbejde med online marketing. Afregning efter Pris Pr. Konvertering Cost per acquisition er primært en metric, som vi bruger i analyse og rapportering. Det kan dog også være en afregningsmodel, eksempelvis i affiliate marketing. Her betaler annoncøren kun for de konverteringer, som affiliaten eller mediet kan levere. Det er derfor en meget anvendt afregningsmodel, da man kun betaler for de hændelser, der giver værdi.

Ordet demografi er græsk, og betyder befolkningsbeskrivelse. Demografiske data er dermed data, der fortæller noget om en befolkning - eller når vi taler marketing: Om en gruppe brugere, eksempelvis de besøgende på din hjemmeside. Kort fortalt beskriver demografi alt omkring en befolkning, eller når vi kigger rapporter i eksempelvis Google Analytics, data omkring dine besøgende på hjemmesiden. Demografiske data er altså alle data om dine besøgendes alder, uddannelse, beskæftigelse, køn og så videre. Eksempler på demografiske data Her kan du se eksempler på data, der kan betegnes som demografiske: Alder Køn Etnicitet Hårfarve Vægt Øjenfarve Politisk observans Civilstand Indkomst Forældrestatus Uddannelse Beskæftigelse Du kan bruge demografi rapporterne i eksempelvis Google Analytics eller i Facebook Ads til at danne dig et overblik over dine målgrupper. Hvem er det egentlig, der besøger din hjemmeside? Dermed kan du blive klogere på målgruppen, når du optimerer dine kampagner . Du kan se, hvem der konverterer, hvilke aldersgrupper eller køn, som er mest tilbøjelige til at udføre en given handling - eller fra hvilken del af landet eller verden dine kunder kommer. I Google Analytics har du mulighed for at se følgende demografiske data: [fusion_table fusion_table_type="2" fusion_table_rows="" fusion_table_columns="" hide_on_mobile="small-visibility,medium-visibility,large-visibility" class="" id="" animation_type="" animation_direction="left" animation_speed="0.3" animation_offset=""] Dimension Værdier Alder 18-24, 25-34, 35-44, 45-54, 55-64, 65+ Køn Mand, kvinde Interessekategorier Livsstile svarende til tv-målgrupper, f.eks.: Teknologiinteresserede, sportsfans og madentusiaster Segmenter på markedet Produktkøbsinteresser Andre kategorier Leverer den mest specifikke visning af dine brugere. Interessekategorier omfatter f.eks. Madentusiaster, mens Andre kategorier omfatter Opskrifter/Retter/Østasiatisk [/fusion_table] Dansk Demografisk Database (DDD) Dansk Demografisk Database er en database, der stilles til rådighed af Dansk Data Arkiv under Rigsarkivet. I DDD kan du søge efter personer i folketællinger og kirkebøger. DDD er et værktøj, der især er populæret blandt slægtsforskere, da man kan søge på bestemte navngivne personer i kirkebøger og folketællinger. Det er nyttigt, hvis du vil finde slægtninge fra langt tid tilbage. Dansk Demografisk Database er i høj grad baseret på frivilligt arbejde, idet opgaven med at indtaste data er enorm. Besøg DDD For mere information om, hvordan du kan bruge databasen til at finde information om dine forfædre. Udover at være nyttigt for slægtsforskere, kan demografiske data også være yderst vigtige for virksomheder og organisationer, der ønsker at forstå deres målgruppe bedre. Ved at analysere og forstå demografiske data, kan virksomheder oprette mere effektive og målrettede marketingkampagner og produkttilbud, der appellerer til deres kernekunder. Demografiske data kan også være nyttige for offentlige myndigheder, der ønsker at forstå befolkningens sammensætning og trække konklusioner om trends og udvikling inden for områder som sundhed, uddannelse og beskæftigelse. Alt i alt spiller demografi en vigtig rolle i at give indsigt i befolkningsgrupper og deres adfærd og behov. Og med den voksende mængde af data, der er tilgængelige om befolkninger og brugere, vil betydningen af demografi formentlig kun vokse i fremtiden. Her kan du lære mere om demografi Hvis du er interesseret i at lære mere om demografi og demografiske data, er der flere muligheder for at fordybe sig i emnet. Her er nogle forslag til, hvor du kan finde mere information: Danmarks Statistik : Danmarks Statistik er den officielle kilde til statistiske oplysninger om Danmark. På deres hjemmeside kan du finde en lang række af statistikker og rapporter om befolkningssammensætning, inklusiv demografiske data om alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og meget mere. Du kan også tilmelde dig deres nyhedsbrev, hvor du vil modtage de seneste statistikker og analyser om udviklingen i Danmark. Dansk Data Arkiv : Dansk Data Arkiv (DDA) er en del af Rigsarkivet og fungerer som en national datacentral for forskning inden for samfundsvidenskab og humaniora. DDA giver adgang til en lang række af databaser, inklusiv demografiske databaser, der kan bruges til forskning og analyse. DDA tilbyder også kurser og workshops i brugen af databaser. Folkeuniversitetet i København : Folkeuniversitetet tilbyder en række kurser og foredrag om emner inden for samfundsvidenskab, inklusiv demografi. Du kan finde kurser i alt fra grundlæggende statistik til mere avancerede emner inden for befolkningsudvikling og demografi. Uanset om du er interesseret i at lære mere om demografi af personlig interesse eller for at forbedre dine marketing- eller forretningsstrategier, er der masser af muligheder for at lære mere om dette spændende og vigtige emne.

Hvad er et HTML-sitemap? Du er måske faldet over begrebet HTML-sitemap i dit arbejde med SEO. Men hvad er et HTML-sitemap egentlig for en størrelse, og hvordan kan du bruge det? Det kan du læse meget mere om på denne side. Et HTML-sitemap er egentlig bare en side på din hjemmeside, der har links til forskellige områder. Formålet med HTML-sitemappet er at øge tilgængeligheden for crawlerne, så de lettere kan navigere rundt på din hjemmeside. HTML-sitemaps er kort fortalt et værktøj til at forbedre din interne linkstruktur, og hjælpe med at få linkværdi ned i selv de dybeste undersider. Men... Nu er forfatteren til denne artikel jo en navlepillende SEO-specialist, så jeg er ret biased mod at bruge HTML-sitemaps til at fremme SEO. Men rent faktisk er HTML-sitemaps også vigtige for brugernes oplevelse. Tag blot dette sitemap fra en større amerikansk virksomhed : Sitemaps er rent faktisk et godt værktøj til at hjælpe dine besøgende med at finde det rette indhold. HTML-sitemaps er super effektive, hvis du har store websites, eller hvis du vil sikre at du får indekseret nye sider hurtigt. Du kan enten lave et enkelt sitemap - eller hvis du har et meget stort website, så kan det være en fordel at fordele dine links på flere separate sitemaps. Forskellen på HTML og XML sitemaps Når vi taler om sitemaps, tænker de fleste på dynamiske XML sitemaps. Det er sitemaps, der ikke er beregnet til brugeren, men i stedet til maskinel aflæsning - eksempelvis ved at indsende det til Google Search Console. Dermed kan Google få besked om nye sider på dit website. Herover kan du se et eksempel på et XML sitemap, som det bliver genereret at Yoast SEO pluginnet. Men en af ulemperne ved dynamiske sitemaps er, at de kan skjule indekseringsproblemer. Altså problemer med at Googlebot ikke kan finde og crawle dit indhold. Det kan eksempelvis ske, hvis man har orphan (forældreløse) sider. Orhan pages er sider, der ikke har links fra andre sider på din hjemmeside. Har du brug for et HTML sitemap? For et par år siden postede Google's John Mueller en kommentar , hvor han sagde at HTML sitemaps ikke er besværet værd. Så kan det overhovedet svare sig at lave ét? Der kan faktisk være flere tilfælde, hvor et manmade sitemap kan være en rigtig god ide. Her på BIZON kan du finde en lang række artikler, viden og guides. Det er ikke det hele, der umiddelbart skal være synligt i topmenuen - for det er ikke alle sider der er kommercielle. Derfor har vi lavet et HTML sitemap, hvor alle sider automatisk bliver tilføjet - Dermed sikrer vi, at vi får tilført linkværdi til alle de nye sider vi måtte oprette. Der findes flere måder du kan teste, om du kan have gavn af et HTML-sitemap: Med flere SEO-værktøjer som eksempelvis Screaming Frog eller SEMrush kan du crawle din hjemmeside. Hvis du har fejl som: Orphan pages More than 3 clicks from the front page kan der være idé i at oprette et sitemap. Hvordan laver man et HTML-sitemap? Som du har set i eksemplerne ovenfor er HTML sitemaps blot almindelige sider, hvor der er listet links til vigtige sider på dit website. Du kan vælge blot at lave et link, eller du kan vælge at skrive en kort beskrivelse sammen med linket. Begge dele kan virke. Hvis du bruger WordPress har du i flere temaer mulighed for at indsætte en menu som et element på en side. Så kan du fra ét centralt sted vedligeholde dit sitemap - eller måske endda sætte WordPress til at tilføje nye sider automatisk. Her får du mine tips til oprettelse af HTML sitemaps: [fusion_checklist icon="" iconcolor="" hue="" saturation="" lightness="" alpha="" circle="" circlecolor="" textcolor="" size="" item_padding_top="" item_padding_right="" item_padding_bottom="" item_padding_left="" divider="" divider_color="" odd_row_bgcolor="" even_row_bgcolor="" hide_on_mobile="small-visibility,medium-visibility,large-visibility" class="" id=""][fusion_li_item icon=""] Husk at dit sitemap skal være til brugerne . Derfor skal du lave en logisk opdeling, og gerne inddele links i kategorier [/fusion_li_item][fusion_li_item icon=""] Indsæt keywords i beskrivelsen til linket . Derved tilføjer du relevans til linket. [/fusion_li_item][fusion_li_item icon=""] Huske et sitewide link til dit sitemap . Eksempelvis i footeren, som vi har gjort her på bizon.dk [/fusion_li_item][fusion_li_item icon=""] Sørg for at holde dit sitemap opdateret. Tilføj nye sider, og husk at fjerne sider, hvis de ikke længere er aktive! [/fusion_li_item][/fusion_checklist]

Hvad betyder: ROI ROI , eller R eturn O f Investment . Hvad er det egentlig, og hvordan kan du bruge ROI til optimering af din Google Ads konto eller din markedsføring generelt? Det kan du læse om her! ROI er en af de vigtigste målinger, som virksomheder bruger til at måle succesen af deres markedsføringskampagner. For at kunne beregne ROI skal du vide, hvor mange penge du har brugt på kampagnen, og hvor mange penge den har genereret i omsætning. ROI kan være et meget nyttigt redskab for virksomheder til at afgøre, om en bestemt markedsføringskampagne var investeringen værd eller ej. Hvis ROI er negativ, betyder det, at kampagnen har kostet mere at gennemføre, end den har genereret i indtægter. Hvis ROI er positiv, betyder det derimod, at kampagnen var rentabel og genererede mere omsætning, end den kostede at gennemføre. Virksomheder kan bruge ROI som en rettesnor til at afgøre, om de skal fortsætte med at køre en bestemt markedsføringskampagne eller ej. Hvis ROI er negativ, kan de beslutte at afbryde kampagnen. Hvis ROI er positiv, kan de imidlertid beslutte at fortsætte med at køre kampagnen og investere flere penge i den. ROI kan også bruges til at sammenligne forskellige markedsføringskampagner. Hvis to forskellige kampagner f.eks. har forskellige ROI'er, kan virksomheden beslutte, hvilken kampagne der er mest rentabel, og investere flere penge i den kampagne. Alt i alt er ROI en meget vigtig måleenhed, som virksomheder kan bruge til at måle succesen af deres markedsføringskampagner. Sådan beregnes ROI: Der er et par forskellige måder at beregne ROI på: 1) Bruttofortjenstmetoden måler, hvor mange penge der blev tjent, efter at alle omkostninger forbundet med at generere denne indtægt er taget i betragtning. 2) Nettofortjenstmetoden trækker alle de omkostninger, der er forbundet med at generere indtægten, fra det beløb, der blev tjent. 3) CLV-metoden (Customer Lifetime Value) ser på, hvor mange penge en kunde er værd i løbet af sin levetid som kunde. Alle tre metoder har deres egne styrker og svagheder, men de giver en måde at måle, hvor vellykket en markedsføringskampagne har været i forhold til det investerede beløb. Kampagner med en højere ROI har større sandsynlighed for at være vellykkede i det lange løb end kampagner med en lavere ROI. Når du skal beregne ROI skal du kende: Fortjeneste (Return) og omkostningen til annoncering samt øvrige udgifter (Investment). Så kan du let beregne ROI som: ROI = (Fortjeneste - Omkostning) / Omkostning x 100 Eksempel: Din fortjeneste er 1000 kr, og udgifterne er 300 kr. Så vil ROI være lig: ROI = (1000 - 300) / 300 x 100 = 233% Forskellen på ROI og ROAS: Bemærk: Modsat ROI fraregnes omkostningen ikke, før du beregner ROAS. Derfor vil ROAS være 100%, hvis du har omsat 100 kr for en udgift på 100 kr. I det tilfælde ville ROI være 0%. Kan du finde ROI i Analytics eller Google Ads? Desværre har vi ikke fortjenesten i Google Ads eller Analytics. Her er det oftest kun omsætningen der er kendt. Derfor er det almindeligt at anvende ROAS som performanceindikator i stedet. Modsat ROI, beregnes ROAS ved at dividere omsætning med udgift. Derfor fortæller ROAS ikke, om du tjener penge på investeringen. Se ROAS i Google Analytics: I Google Analytics kan du finde ROAS i de rapporter, der også indeholder omkostningsdata. <img class="alignnone" src="https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads-1400x482.png" sizes="(max-width: 1200px) 100vw, 1200px" srcset="https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads-1400x482.png 1400w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads-800x276.png 800w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads-768x265.png 768w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads-1536x529.png 1536w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads-20x7.png 20w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_ads.png 1655w" alt="Se ROAS i Google Analytics" width="1200" height="413" /> Se ROAS i Google Ads: I Google Ads kan du ikke finde ROAS, hvis du søger på den under kolonner. I stedet skal du lede efter Konv. værdi / Pris . Bemærk at Konv. værdi / pris skal ganges med 100 for at få ROAS. Så 7,69 er lig en ROAS på 769%. <img class="alignnone" src="https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1-1400x594.png" sizes="(max-width: 1200px) 100vw, 1200px" srcset="https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1-1400x594.png 1400w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1-800x339.png 800w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1-768x326.png 768w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1-1536x651.png 1536w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1-20x8.png 20w, https://bizon.dk/wp-content/uploads/2020/04/roas_google_Ads-1.png 1684w" alt="ROI" width="1200" height="509" /> Specialister i online markedsføring Hos BIZON er vi specialister i optimering af Google Ads - og meget andet. Vi har mere end 10 års erfaring med opsætning og optimering af online markedsføring, og kan hjælpe med alle aspekter af din online marketing. Arbejde med ROAS er selvfølgelig en integreret del af vores arbejde.

Kontakt os

Vil du have et afklaringsmøde? Kontakt os her

FAQs

0 artikler

CRO
Hvad er CRO? CRO er et vigtigt aspekt af online […]

Læs videre
Google Trends
Læs videre
CPA
CPA betyder Cost Per Acquisition – eller Cost Per Action. […]

Læs videre
Demografi
Ordet demografi er græsk, og betyder befolkningsbeskrivelse. Demografiske data er […]

Læs videre
HTML sitemap
Hvad er et HTML-sitemap? Du er måske faldet over begrebet […]

Læs videre
ROI
Hvad betyder: ROI ROI, eller Return Of Investment. Hvad er […]

Læs videre

Forrige 678 Næste

FAQs

Om BIZON Digital